tirsdag, december 3, 2024

Søndagens tekst uge 6

Tanker til søndag den 10. februar

Teksten er Forklarelsen på bjerget

Holger Lyngberg

Der er øjeblikke i vores liv, hvor vi ønsker og beder til, at de aldrig må holde op…at det vi oplever må vare ved…hvor vi tænker: lad aldrig drømmen dø….

Der er drømme, som er så smukke og livsbekræftende, at vi er kede af det, når drømmen er forbi og det kun var en drøm.

På den anden side findes der også drømme så frygtelige, at når vi vågner tænker vi: Åh Gud ske lov…det var kun en drøm..det var ikke virkelighed…

Selv om vi aldrig kan holde de skønne øjeblikke fast, så forsøger vi alligevel…vi tager et billede, og selv om billedet er smukt, så er det kun et billede af det øjeblik, som var så smukt…det er ikke selve øjeblikket.

Jeg tænker ofte på, at det må være noget i denne retning, disciplene oplevede den dag på forklarelsens bjerg…selv om vi måske næppe forstår, hvad det var de så og oplevede, da Kristus stod lysende for dem og sammen med ham de forlægst afdøde Moses og Elias…men hvad jeg forstår er dog det, som apostelen Peter siger:

Hvor er det godt at vi er her..for vi kan bygge tre hytter til hver af jer lysende personer…for så kan I blive her altid..så kan jeg komme og opleve og se dette fantastiske syn igen og igen…så holder vi dette øjeblik fast for eftertiden…

Selvfølgelig kunne Peter ikke holde dette gyldne øjeblik fast…ligeså lidt som vi kan det…for det ene øjeblik følger det andet, og egentlig drejer alt i vort liv sig jo om, at vi må give slip, intet øjeblik har vi for evigt….

Hvad der sker i drømmen…både drømmen på bjerget og drømmen i vore dale.. er at vi får et kig ind i det forjættede gyldne land.. sådan tror jeg det er…måske skulle de den dag have løftet en lille flig af himlens gåde og få et lille kig ind i Guds rige…og med tilbage i virkeligheden har vi dette blik ..det syn som vi har haft…for vi lever jo ikke i kun i drømmenes verden, vi lever i virkelighedens til tider barske verden.

Så skal jeg tilbage til mit almindelige liv. Her er bøvlet og balladen, lidelsen og sejrene. Det hele hører med – og evigheden er en klang, jeg bærer i mig. Jeg går ned ad bjerget med evighed i mig. En hemmelighed, som jeg med tiden skal dele. Jeg vil mærke håbet og lykken og dele…
Naturligvis var Peters ide med at bygge de tre hytter jo håbløs….for naturligvis skulle vor Herre ikke låses inde i en hytte på et bjerg langt borte..naturligvis skulle han gå ned ad dette bjerg og vandre den vej, som var bestemt for ham at vandre…

Når jeg går ud af kirkens gamle hus…så har jeg måske et lille glimt af Guds riges herlighed…måske var der et ord der ramte og rørte mig, måske var der en tone, som fandt genklang i min sjæl…måske var der her et lille glimt, som fik mig til at udbryde:

Her var så godt at være!

God søndag

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler