Søndag den 24. februar er Seksagesima søndag og dagens evangelium står i Markus-evange¬liet 4,1-20.
Da Jesus fortalte sine berømte lignelser, gjorde han det altid for at fortælle noget vigtigt om Gud og om os mennesker. Lignelserne fortæller om verden og livet set fra Guds side. Og på fantastisk vis sat i sammenhæng med menneskers liv. Jesus ville fortælle mennesker til alle tider om, hvordan Gud ønsker at have fællesskab med os og have os i sit rige. Og hvordan det er bedst for os og vores liv med hinanden at have Gud med i livet.
På søndag skal vi høre Jesu lignelse om landmanden, der gik og strøede korn eller hvad han nu såede på sine marker i håb om at få en god høst. Han strøede gavmildt såsæden ud overalt, også på de steder, hvor det gik sådan, at det ikke blev til nogen høst, fordi kornet ikke kunne spire eller blev svedet af eller kvalt i ukrudt. Men heldigvis var der også god jord, hvor han fik en god høst. Faktisk en overvældende stor høst.
I Jesu lignelse er såsæden et billede på ordet eller budskabet om Jesus og Guds rige. Det skal vi gavmildt dele ud af til alle og enhver uden på forhånd at overveje, hvor det kan betale sig at dele det. Og vi skal gøre det i forventning til, at budskabet har kraft i sig til at blive til stor glæde og velsignelse der, hvor det får lov at spire og vokse uden at tørre ud eller blive kvalt af alt det andet, vi også er optaget af her i livet.
Samtidig er der også en anden dimension i lignelsen, nemlig at vi må se indad i os selv og overveje, hvilke vækstbetingelser vi selv giver budskabet om Jesus i vores eget liv. Lader vi det spire og gro og blive til glæde og frelse og og velsignelse? Eller lader vi det tørre ud eller blive kvalt imellem alt det andet, der fylder i vores liv?
På søndag er der igen mulighed for at gå til gudstjeneste. Og her kan vi både få sået budskabet om Jesus og Guds rige i os, og vi kan få hjælp til at give det plads og gode vækstbetingelser i vores liv.
God søndag!
Herluf Christensen
