torsdag, december 7, 2023

Byrådsmøde den 28. februar

Uddrag fra byrådsmøde 28. februar 2019.

Før byrådsmødet var der som sædvanligt spørgetid. Her havde dagplejerne flere spørgsmål til gennemførelsen af decentraliseringen. De gav udtryk for frustration over processen med omlægningen, hvor de især savnede information. Der blev fra alle sider lovet, at man ville være meget opmærksom på eventuelle problemer og skride til handling om nødvendigt.

For at imødekomme kapacitetsudfordringerne på skolerne i Støvring, er der i budgetterne afsat 8 mio. kr. i 2020 og 16 mio. kr. i 2020 til udbygning af Baunebakkeskolen. For at igangsætte projektering og indgå kontrakt med totalrådgiver foreslås 1 mio. kr. periodeforskudt til 2019. Dette blev godkendt.

Der har i længere tid været arbejdet med at lave en ny handicappolitik. Alle relevante parter har været inddraget og der ligger nu et udkast efter høring, hvor relevante høringssvar er indarbejdet. Byrådet godkendte den nye handicappolitik. Den færdige version kan læses på kommunens hjemmeside.

Der er udarbejdet en tids- og procesplan for samling af akutpladser, rehabiliteringspladser samt etablering af Sundhedshus i Støvring. De enkelte elementer i planen kan læses i dagsordnens punkt 24. Når det kommer til etablering af sundhedshus, er det vigtigt at der fra starten inddrages private aktører som læger, tandlæger med mere, for medfinansiering og ejerskab af projektet. Planen blev godkendt.

I forlængelse af den polemik der på det seneste har været omkring rengøring på Institutioner i Kommunen, havde byrådet en generel debat. Der var bred enighed om, at der skal være orden, og at alle regler skal overholdes af de firmaer vi laver kontrakt med. Det blev besluttet at der afholdes et temamøde, hvor byrådet skal diskutere, hvordan vi fremadrettet skal håndtere udbud af rengøring m.m.

Holger Pedersen

Byrådsmedlem liste C

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler