fredag, april 26, 2024

LÆSERBREV: Hvorfor skal der gøres forskel?

Regeringen og Dansk Folkeparti fremlagde i sidste uge en ny trafikplan som blandt andet indeholder en omfartsvej ved Mariager til 377 millioner kroner.
Vejen er i følge en trafikforsker spild af penge og Mariagerfjords Erhvervs- og Turismeforening siger nej tak til den.
Men DFs trafikordfører bor ved Mariager og vil gerne have noget at bryste sig af. Der er tale om en ren studehandel.
En omfartsvej er en kommunalvej, og staten har aldrig før finansieret sådan én. Som vesthimmerlænding bliver jeg vred. Det er ikke ok, at en Folketingspolitiker skal kunne bruge sin magt på at få lovning på en omfartsvej betalt af staten, for at han kan sætte en fjer i hatten.
Her i Vesthimmerland kæmper vi med store budgetoverskridelser efter etablering af omfartsvejen i Aars. Hvis det er linjen, at staten fremover vil betale for kommunalveje, så ærgrer det mig, at vi kom en postgang for tidlig med at etablere omfartsvejen i Vesthimmerland.
Så havde vi kunnet bruge de mange millioner på velfærd som blandt andet daginstitutioner, skoler og plejehjem.
Jeg håber i mit stille sind, at vælgerne kan gennemskue den slags studehandler og straffer regeringen og DF for det, når krydset snart skal sættes. Så er der også chancer for at vi efter valget kan at lave en trafikaftale som er mere grøn, end det udspil der ligger på bordet nu.

Gitte Lopdrup
Regionsrådsmedlem og Folketingskandidat
Radikale Venstre

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler