Nørager Pensionistforening har afholdt det årlige modeshow i Kig-Ind.
Otte lokale modeller viste 34 udgaver af forårets mode for damer og herrer fra Ellen Kristensen v/Gitte Laustsen, Nørager og Din Tøjmand v/Finn Bisgaard, Farsø, og det vakte stor beundring hos publikum. En del gav udtryk for, at de ville gæste forretningerne i nærmeste fremtid. Efter showet var der kaffebord og udlodning af gevinster til forsamlingen.