fredag, april 26, 2024

Virksomhedsbesøg hos Liftup i Støvring

Lars Winther demonstrere her Razor stolen for Pia Elberg

Lige muligheder for alle – Så kort kunne Lars Winther formulere visionen for firmaet LiftUp, da Radikale Venstre i Rebild Kommune havde arrangeret et virksomhedsbesøg hos netop LiftUp i Støvring den 24. april.

Lars Winther fra LiftUp uddyber visionen ”Er du kørestolsbruger eller afhængig af rollator, så skal det ikke forhindre dig i selv at komme omkring – uanset højdeforskelle. Vi laver trapper, der kan omdannes til en lift ved tryk på en knap og lifte, du ikke bemærker, fordi de falder i et med gulvet. Vi tænker både i funktionalitet og at det skal være pænt og passe ind i dit hjem.”
Besøget hos LiftUp var det 6. af de pt. 10. planlagte virksomhedsbesøg hos lokale firmaer i Rebild, Mariagerfjord og Aalborg Kommune. Alle besøgene er gratis for alle at deltage i. Formålet med besøgene, er at man kan blive klogere på hvordan lokale virksomheder ser på fremtidens udfordringer og hvad de selv byder ind med i forhold til dette. Hermed også, at man kan blive klogere på hvordan fremtidens jobmarked ser ud.
Per Vilsbøl, medlem af byrådet i Rebild Kommune for Radikale Venstre, var meget imponeret over LiftUps massive satsning på udvikling af nye produkter. ”Det er fantastisk, at vi i Støvring har en virksomhed i kraftig vækst og med masser af ideer til fortsat vækst. Det er godt for beskæftigelsen i Rebild Kommune.”
Det var også flotte tal som Lars Winther kunne sætte på LiftUp ”Alle produkter samles i Støvring, og vi eksporterer 85 procent af produktionen til hele verden. Vi har datterselskaber i USA og Tyskland og sælger primært via lokale forhandlere, som vi har et tæt samarbejde med. Derudover har vi lige oplevet at få over 12 millioner henvendelser fra private på vores løftestol, Raizer. Især ældre ægtepar vil gerne investere knap 30000 kr. for at have sikkerhed for at kunne hjælpe hinanden op at stå i tilfælde af, at den ene falder. Stolen fylder ikke meget og kan nemt tages med i bilen.”
Pia Elberg, medlem af byrådet i Rebild Kommune for Radikale Venstre, var specielt imponeret over LiftUp trappeløsninger ”Det er smart at trappen kan omdannes til en lift på få sekunder og at den hver gang laves så den passer ind i det konkrete hjem. At trappen så også giver mulighed for genoptræning og øvelser betyder, at den faktisk har mange funktioner og formål i et hjem.”

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler