onsdag, maj 8, 2024

LÆSERBREV: Mindre i skat, er også velfærd

Af folketingskandidat
Himmerlandskredsen
Henrik Dalgaard (C)

De første politiske debatter ligner meget hinanden. Rød blok har to temaer – Klima og at uligheden stiger, der medfører, at 65.000 børn vokser op i fattigdom.
Ja uligheden stiger. Det er en selvfølgelighed, når der bliver flere ældre, flere der vælger en uddannelse, samt tusindvis af mennesker er flyttet fra offentlig forsørgelse, til et ordinær job. Ja så stiger uligheden, men er det et problem?
Der er ingen tvivl om, at nogle familier lever for et meget lille rådighedsbeløb, og at de skal hjælpes. Dem der gerne vil, men ikke kan, skal have hjælp – det er grundholdningen hos de konservative. Men vi har et samfund idag, hvor mange tror, de har ret til og forventer nogle ydelser. Det har aldrig været hensigten med et velfærdssamfund. Det flytter kun pengene fra dem, der virkelig har brug for det, men desværre ikke kan selv.
Og klimaet er vores alles ansvar, og vi skal gøre alt, hvad vi kan, men husk nu, at når vi står for under en promille af den samlede CO2-udledning i verdenen, så kan vi simpelthen ikke redde hele kloden fra lille Danmark. Vi skal have alle lande med.
Ja valgkampen kører på fuld tryk. Rød blok har sat en fast dagsorden i retorikken: Vi skal betale mere i skat, flere byrder for vores virksomheder, så får vi flere penge til velfærd.
At du beholder flere af dine egne tjente penge er også velfærd, og vi har tydeligligt set de senere år, at der er skabt milliarder i merindtjening for landet ved at lette skatten på arbejde og færre afgifter for vores virksomheder. Det sikrer et mindre lønpres og vores virksomheder bliver mere konkurrencedygtige. Vi kan vel blive enige om, at det er bedre, at vi har veldrevne virksomheder, som sikrer massere af private jobs, end de lukker eller flytter ud af landet. Det bedste du kan give dine børn i en god start på livet er, at børnene ser mor og far går på job.
Så velfærd og mindre i skat er ikke hinandens modsætninger!

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler