Sparekassen Hobro Fonden har i årets tredje uddelingsrunde af donationer, igen uddelt et millionbeløb.
Fonden uddelte næsten 2 millioner kroner til 31 spændende projekter. Helt nøjagtig blev der uddelt kr. 1.738.702,00
Foreningslivet i området var bestemt ikke gået på sommerferie op til dette bevillingsmøde, idet vi modtog 47 ansøgninger, hvoraf de 31 modtog støtte, fortæller Sparekassen Hobro Fondens formand Poul Søndberg.
– Imellem de 47 ansøgninger var der flere utrolig spændende projekter, som vi er rigtig glade for, at vi kan hjælpe i gang og være med til at støtte. Vi er naturligvis også kede af, at vi denne gang måtte skuffe 16 ansøgere, men vi har for det første nogle skrappe lovkrav, at skulle leve op til og derudover har vi også vores egne vedtægter og uddelingspolitikker, fastslår Poul Søndberg.
– Vores næste uddelingsmøde er i slutningen af august, og her håber vi på, at der igen kommer rigtig mange ansøgninger. På det tidspunkt må der være stor aktivitet i foreningslivet, både det udendørs, som er i fuld gang, og det indendørs, som skal i gang med den kommende sæson. Vi har da også allerede modtaget 5 ansøgninger til næste bevillingsmøde, slutter Sparekassen Hobro Fondens formand, Poul Søndberg.
Den netop overståede uddeling af donationer spredte sig meget vidt, også økonomisk. Uddelingens højdespringer var Aarhus 1900 fodbold, som modtog ikke mindre end næsten kr. 219.000,00 til renovering af deres klubhus. Derudover var der også en stor donation på næsten kr. 198.000,00 til Skjellerup Borgerforening til renovering af deres forsamlingshus
Alle donationerne er selvfølgelig slet ikke i denne størrelsesorden. Hovedparten af meget mindre og som det fremgår af den samlede donationsoversigt, var der denne gang 5 donationer på under kr. 10.000,00.
Selvom Fonden i dag hænger meget sammen med Jutlander Bank, så stammer Fondens grundkapital fra Sparekassen Hobros gennem mange år optjente reservekapital, men udbyttet som Fonden kan uddele til det lokale foreningsliv kommer reelt fra Jutlander Bank, hvor Sparekassen Hobro Fonden er stor aktionær.
Den store lokale fond er i sandhed blevet en ”guldåre” for foreningslivet og institutioner i området, og kassen tømmes jo aldrig, så der vil til stadighed – på et eller andet niveau – kunne udloddes donationer til områdets frivillige foreninger og institutioner.
– Reelt set er det jo sådan, at jo bedre det går Jutlander Bank rent økonomisk, jo mere har vi i Fonden at kunne uddele til ansøgerne, idet pengene vi uddeler er renter og aktieudbytte fra Jutlander Bank, fortæller Sparekassen Hobro Fondens formand Poul Søndberg
– Med den seneste uddeling har vi i dette forår samlet set uddelt ikke mindre end kr. 5.706.404,00 til foreningslivet og institutioner i området. Det er vi bestemt stolte af og jeg er også helt sikker på, at alle modtagerne er glade. Havde de ikke modtaget de mange penge, var det mange ting i området, der ikke var blevet til noget, er jeg sikker på, fastslår Sparekassen Hobro Fondens formand Poul Søndberg.
– Der er dog stadig plads til nye ansøgninger og nye projekter. Alle ansøgninger fra området hvor Sparekassen Hobro i sin tid havde sit virkeområde, er velkomne – store som små, slutter Poul Søndberg med et smil.
Følgende blev støttet i årets tredje uddeling:
Kom og Dans Hobro …………………………………………………………………….. 20.000,00
Sortebakkehallerne Nørager …………………………………………………………… 97.006,00
Oue Teltudlejning………………………………………………………………………….. 22.835,00
Sportsdykkerklubben Cimbrerne……………………………………………………… 100.000,00
Ravnkilde Forsamlingshus……………………………………………………………… 100.000,00
Hobro Sejlklub……………………………………………………………………………… 125.000,00
Lokalhistorisk Forening for Ravnkilde sogn…………………………………….. 5.988,00
Skjellerup Borgerforening………………………………………………………………. 197.875,00
Hobro Medborgerhus…………………………………………………………………….. 115.288,00
Hobro Sportsfiskerforening …………………………………………………………… 21.000,00
Oue Idræt og Kultur………………………………………………………………………. 15.000,00
Den kommunale Pensionistklub i Hobro………………………………………….. 6.000,00
Støtteforeningen Skovgårdens Venner…………………………………………….. 25.000,00
Hvilsom Kulturhus ……………………………………………………………………….. 119.346,00
Klejtrup Boldklub…………………………………………………………………………. 47.000,00
Hvilsom og Omegns Folkedanserforening………………………………………… 4.445,00
Volstrup Golfklub…………………………………………………………………………. 24.000,00
Thorsgaards Efterskole …………………………………………………………………. 70.000,00
Roum Land og By…………………………………………………………………………. 30.000,00
Valhalla Gruppe Brabrand DDS……………………………………………………… 50.000,00
Onsild Kultur og Forsamlingshus ……………………………………………… kr. 104.000,00
Nørre Tranders E-sport………………………………………………………………….. 73.300,00
Mariagerfjord Kunstforening………………………………………………………….. 20.000,00
Hjernesagen Mariagerfjord / Rebild………………………………………………… 5.000,00
IK Rosendal Petanque……………………………………………………………………. 30.000,00
Terndrup, Blenstrup, Bælum Pensionistforening……………………………….. 16.000,00
Boldrup Museumsforening……………………………………………………………… 20.625,00
Hobro Bykor ……………………………………………………………………………….. 6.000,00
Sjørring Forsamlingshus…………………………………………………………………. 34.000,00
Aarhus 1900 Fodbold……………………………………………………………………. 218.994,00
Hobro Cykle Klub…………………………………………………………………………. 15.000,00
I alt bevilget…………………………………………………………………….. kr. 1.738.702,00