torsdag, april 25, 2024

Vinderen af byfest konkurrencen i Nørager Avis

Birgit Jensen, der til daglig er bestyrer af Kig-Ind i Nørager, fik overrakt kurven på avisens adresse, i høj solskin. For overrækkelsen stod Steen Lauritzen fra Nørager Avis.

Nørager byfest, der foregik i uge 24, forløb i stort set godt vejr.

I byfesttillægget i Nørager Avis, der udkom op til byfesten, ønskede de handlende ”GOD BYFEST” og havde i samme omgang gemt en række købmandskurve i deres annoncer.
I tillægget der udkom i uge 23 og uge 24 kunne man tælle de forskellige kurve sammen, udfylde kuponen og indsende den til avisens redaktion.
De erhvervsdrivende i annoncetillægget havde som præmie sat netop en stor købmandskurv. Sidste onsdag blev der trukket lod iblandt de mange besvarelser. Den først udtrukne havde desværre talt forkert, og der måtte derfor udtrækkes en nummer 2. Her blev det Birgit Jensen der med svarene uge 23: 11 og uge 24: 6 havde talt rigtigt. Hun blev øjeblikkeligt kontaktet og kunne samme dag, i høj solskin afhente den flotte kurv. For overrækkelsen stod Steen Lauritzen, fra Nørager Avis, der også havde stået for udtrækningen.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler