lørdag, april 20, 2024

Kildevandring med natur og gin

Det er naturligt at stille spørgsmålet – Hvad har Krybskytten Lars Kjær, Volsted, Gin, Ravnkilde, Røde glenter og gamle sagn med hinanden at gøre?

Umiddelbart ikke så meget, men de blev alligevel kombineret i forbindelse med et gå-arrangement i Rebild Bakker.
En aften i august stod 20 gæster klar til at skulle deltage i et nyt tiltag fra RebildGuide Birgitte Wilsted Simonsen. Samme med Thorbjørn Ravn Kaagaard fra Volsted Destilleri havde hun nemlig inviteret til en gåtur i Rebild Bakker under temaet ”Kilder og Gin”. Gåturen var planlagt langs Gravlev Ådal, og gav gæsterne lejlighed til at nyde nogle af de flotte udsigter over området.
”Jeg synes, at det var en lidt sjov måde, at få folk ud på en lille gåtur, og så få lejlighed til at fortælle dem lidt om områdets dejlige natur. Thorbjørn var heldigvis med det samme med på ideen, så vi planlagde to ture her i august” fortæller Rebildguide Birgitte Wilsted Simonsen.
På fire stop undervejs på turen blev der blandt andet fortalt om krybskytten Lars Kjær, om genskabelsen af Gravlev Sø og om de mange kilder i området. Der blev også lejlighed for deltagerne til at smage det friske kildevand fra Ravnkilde, der hele året rundt vælder op med en temperatur med 7-8 grader.
Birgitte Wilsted Simonsen skyndte sig samtidig at oplyse, til de kvindelige turdeltagere, at man skulle passe på Ravnkildes vand, for en gammel beretning siger, at bader man i Ravnkilde, så bliver man med garanti gravid, men hun kunne dog samtidig beroligende fortælle, at det skulle forgå ved fuldmåne.
Der var også lejlighed til at smage varianter af gin fra Volsted Destilleri. Thorbjørn Ravn Kaagaard fortalte om de mange aspekter ved fremstilling af gin, lige fra de krydderier, der blev brugt, til hvordan selve processen forløb. De præsenterede gin har alle fuglenavne, hvor der knytter sig en lille historie til. Seneste variant er ”Red Kite Gin”, der er engelsk for Rød glente.
”Den røde glente er en rovfugl vi ofte ser ved Rold Skov, og især nu hvor der høstes på markerne, ser vi den ofte på jagt efter mus. En dag havde jeg 4 fugle over Tveden midt i Rold Skov. Det er virkelig et imponerende syn” beretter Birgitte Wilsted Simonsen, og Thorbjørn Ravn Kaagaard supplerede ”Vi ser den også i Volsted Kær her i sommerperioden, og så var det naturligt at min nye sommergin med den røde jordbærsirup skulle opkaldes efter den røde glente”.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler