fredag, april 26, 2024

Vågn op julemand, det er snart jul Børnestemmerne kunne høres over det meste af byen

“Julemand. Julemand. Vågn nu op”, råbte ca. 60 børn børn og mindst lige så mange voksne, da klokken slog 13.30.

Og sørme om ikke det lykkedes at vække Julemanden. Pludselig kiggede han ud til os fra Tømmerhandlens loft, hvor han har sovet trygt siden sidste år.
Da julemanden havde fået hilst på de fremmødte, gik turen rundt i byen i hestevogn. De mange børn og voksne gjorde julemanden og hans musikhjælpenisse, Hans Troest, selskab på turen, og der blev traditionen tro gjort holdt på Nørager Ældrecenter, hvor der blev sunget julesange for beboerne og ønskede dem en glædelig jul.
Julemandens besøg i Nørager betyder også, at der skal danses om juletræet på Helgas Plads, som igen i år er blevet pyntet af Sortebakkeskolens SFO.
For børnene er dagens højdepunkt, når de obligatoriske slikposer skal uddeles, og trods en meget lang kø havde julemanden tid til at snakke med alle børn.
Dagen sluttede i Sognehuset, hvor også vinderne i borgerforeningens julekonkurrencer og medlemskonkurrence blev fundet.
Konkurrencerne i Nørager Avis blev vundet af Conni Chowaniak, Johannes Hededal, Inge Nielsen og Anny Østergaard. De vandt henholdsvis gavekort fra Johnnys Kød og Nørager Kro.
Medlemskonkurrencen blev vundet af Knud Erik Jessen. Han modtager en kurv til en værdi á 500,- en af de nærmeste dage.
Sussi Lem, der er formand for Borger- og håndværkerforeningen rettede en stor tak til de mange fremmødte borgere, både store og små, som er med til at holde liv i denne efterhånden gamle tradition.
Sussi Lem sagde ”Tak til alle de som har deltaget i vores konkurrencer, og sidst men ikke mindst, tak til Spar Nørager, som igen i år har givet 50% rabat på vores indkøb i forbindelse med denne dag.”

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler