I slutningen af december fik 115 projekter og 3.500 nye adresser landet over den glædelige nyhed, at der var hurtigt internet på vej til dem, efter Bredbåndspuljen 2019 var fordelt.
Rebild kommune har været en af de steder hvor firmaer og private har kunne være uheldige og falde udenfor med hensyn til internet. Steen Lauritzen, fra det lokale computerfirma EFFEKTIV-PC, fortæller: ”Vi har flere kunder placeret på landet hvor det har været umuligt at få leveret en god og stabil forbindelse. Med bredbåndspuljen kan vi nu langsomt se en forbedring. Flere af vores kunder bliver i år dækket ind af fibernettet med hjælp fra netop denne pulje”.
Med uddelingen af Bredbåndspuljen for 2019 kan omkring 3.500 nye adresser se frem til et nyt, hurtigt internet. De ligger spredt ud over 36 kommuner, hvoraf hovedparten ligger på Fyn og i Jylland, oplyser Energistyrelsen.
Hos Landdistrikternes Fællesråd glæder formand Steffen Damsgaard sig over, at en endnu større del af Danmark nu får lynhurtigt internet.
– De danske landdistrikter har brug for arbejdspladser og for at kunne tilbyde fleksible arbejdslivsløsninger som eksempelvis hjemmearbejdspladser. Det kræver en lynhurtig, tidssvarende internetforbindelse, siger han og undstreger:
– Et lynhurtigt internet er også en afgørende forudsætning for fortsat bosætning, da internettet er en basal nødvendighed for et moderne familieliv. Derfor er det glædeligt, at så mange adresser nu får chancen for at komme med digitalt. Næste skridt er at få hele landet løftet ind i den digitale tidsalder, siger formanden for Landdistrikternes Fællesråd.
På 10. år driver Otto Bundgaard sit eget reklamebureau, Reklamika, fra privaten – en gård midt i det åbne land mellem Lemvig og Struer kommuner. Dermed er han repræsentant for den type arbejdsplads, der ofte udråbes til en del af løsningen på fremtidens arbejdsmarked i landdistrikterne. Et digitalt, smidigt arbejdsmarked med hjemmearbejdspladser, som udvisker afstande og barrierer i tid og rum.
Otto Bundgaard har i løbet af de seneste ti år ad flere omgange forsøgt at udvide forretningen og skabe flere arbejdspladser. Der har bare været ét benspænd: Internettets hastighed.
– Generelt har det været en stopklods for flere ting i min virksomhed. Blandt andet er det årsagen til, at jeg stadig er en enmandsvirksomhed. Jeg har forsøgt at ansætte medarbejdere flere gange, men har simpelthen måttet opgive. For vi kan ikke sidde to og arbejde på nettet på samme tid, siger Otto Bundgaard.
Derfor står der to tomme hæve-sænkeborde med tilhørende computerskærme og venter i Reklamikas lokaler.
Men det er ikke alene rekrutteringen, der driller. Der er også det med udvekslingen af filer. Med samarbejdspartnere i flere lande deler Otto Bundgaard som en del af den daglige arbejdsgang filer på kryds og tværs. Men fildeling bliver en enorm tidsfaktor, når man arbejder på et internet i sneglefart.
– Den eneste mulighed for at få bredbånd hos os er de gamle kobberkabler i jorden. Men de kan simpelthen ikke levere den hastighed, der skal til i dag. Vi har også mulighed for at lave trådløse bredbåndsforbindelser. Det er en lille smule hurtigere, men er afhængigt af ens placering i forhold til sendemaster. Og selv hvis placeringen er god, er nettet stadig ikke ret hurtigt.
I 2019 kunne 130.000 tilskudsberettigede adresser i Danmark søge midler fra Bredbåndspuljen, og nu er der så lynhurtigt internet på vej til 3.585 af dem. Det betyder, at der stadig er en del adresser, som kæmper med en ringe bredbåndsforbindelser. Den helt konkrete restgruppe for 2020 er dog endnu ikke opgjort, oplyser Energistyrelsen.
At der stadig er områder i landet, der ligesom Otto Bundgaards lokalområde må nøjes med en ringe digital infrastruktur er et »stort samfundsproblem«, mener formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
– Otto Bundgaards historie illustrerer med al tydelighed det absurde i denne situation. En ringe og langsom digital infrastruktur spænder ben for den vækst og udvikling i erhverv og bosætning, som mange landdistrikter har hårdt brug for. Vi håber stadig på, at man viderefører Bredbåndspuljen i 2021, så de sidste områder uden hurtigt internet, hvor de kommercielle bredbåndsudbydere siger nej, ikke bliver overset og ladt i stikken, siger Steffen Damsgaard.
Regeringen havde ikke lagt op til at videreføre Bredbåndspuljen på Finansloven for 2020, men efter en målrettet indsats fra Landdistrikternes Fællesråd bliver Bredbåndspuljen også en realitet i 2020. Ved finanslovsforhandlingerne i efteråret blev der derfor afsat 100 millioner kroner til Bredbåndspuljen 2020.
Læs mere om bredbåndspuljen her
