tirsdag, februar 27, 2024

Ny viden om Vesthimmerlands udvikling i 1960’erne

Museumsinspektør Kim Ørsted Iversen er en flittig forfatter og har de seneste måneder tilbragt meget tid i arkiverne og bag computerskærmen.

Museumsinspektør Kim Ørsted Iversen fra Vesthimmerlands Museum er en særdeles produktiv herre.
Senest har han bidraget med en forskningsartikel til Erhvervshistorisk Årbog, hvori han sætter fokus på erhvervsudviklingen i 1960’ernes Farsø.
”1960’erne var et årti fyldt med store forandringer, og i Vesthimmerland kunne stationsbyerne se jernbanetrafikken helt forsvinde eller blive reduceret til ganske få godstog og samtidig vendte mekaniseringen af landbruget fra 1950’erne også op og ned på gamle mønstre”, fortæller Kim Ørsted Iversen. ”Det er derfor ret interessant at se på, hvordan de større byer i Vesthimmerland navigerer og omstiller sig i denne brydningstid”, forklarer museumsinspektøren, som de seneste måneder har tilbragt meget tid med at gennemgå bl.a. forhandlingsprotokoller for Strandby-Farsø Sogneråd. Artiklen er en del af et større forskningsprojekt, hvor Aars som den første by er blevet gået efter i sømmene i forhold til den industrielle udvikling, mens Løgstør nu følger.
Som et helt særligt undersøgelsesområde har Kim Ørsted Iversen fokus på, hvordan egnsudviklingsstøtten, der var et tilskud til virksomheder, som ønskede at flytte deres produktion til provinsen, var udslagsgivende for udviklingen i de større vesthimmerlandske byer. Og hans konklusion omkring Farsø er ganske klar. I modsætning til Løgstør og Aars, som i 1960’erne fik tilført større virksomheder ved hjælp af egnsudviklingsstøtten, opnåede Farsø kun at tiltrække mindre håndværksvirksomheder fra de små nabobyer. Når Farsø ikke kom med på bølgen af industriudflytninger, skyldes det i høj grad, at sognerådet var fastlåst i gamle mønstre og tankegange. Man manglede tilsyneladende visionerne og de rigtige personer til at føre byen fremad i en tid, hvor kommunens primære aktiver, landbruget og stationsbyerne langs jernbanen, blev omlagt og nedlagt. Hovedfokus blev rettet mod sygehuset i Farsø, som det lykkedes at beholde. Og endda med indvielse af et nyt sygehus i 1971. Erhvervsudviklingen blev ikke prioriteret i sognerådet, hvor man til sammenligning i Aars havde et meget progressivt sogneråd anført af den legendariske Holger Mikkelsen, og initiativet var overladt til Farsø Borgerforening og i særdeleshed Farsø Erhvervsråd. Erhvervsrådet gjorde en stor indsats, men manglede sognerådets opbakning til sagen, hvormed byen mistede muligheden for at følge Løgstør og Aars i kampen om industriarbejdspladser.
”Ved at undersøge udviklingen i henholdsvis Aars, Farsø og næste gang Løgstør i 1960’erne opnår vi en helt ny viden om det politiske spil og det store persongalleri, som var med til at forme Vesthimmerland i en brydningstid”, understreger Kim Ørsted Iversen, der inden længe vil være at finde på Landsarkivet i Viborg igen.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler