søndag, oktober 13, 2024

Coronanedlukningens indvirken på det lokale erhvervsliv

En forlængelse af Danmarks nedlukning, har tvunget alle ud i en endnu længere tilstand af stilstand.

Dick De Vries(tv) og Peter Gravholt forudser travlhed omkring påske, her skal alle have deres sommerdæk på.

I Nørager Avis’s område, kæmper de erhvervsdrivende dog ihærdigt for, at få hverdagen til at hænge sammen, og samtidig sørge for, at der kommer service og penge rundt i samfundet. I lighed med sidste uge, har vi i denne uge spurgt ind til, hvordan det gør hos en række af dem.
Forudser påsketravlt
I udkantenden af Nørager, ved siden Slagtermester Johnny Christensen ligger virksomheden DVI Dækcenter. Dick De Vries der er indehaver, fortæller at han kan mærke, der er stille på telefonen. ”Normalt er det fra ugen efter påske, vi får travlt, og jeg regner også med at et bliver sådan i år” fortæller han.
På hans store lager ligger der, i tre etager, dæk som han opbevarer for kunder. ”Jeg har mere end 1.000 dæk og fælge, med kundernes sommer- og vinterdæk, som jeg opbevare for dem, så er de fri for at have dem stående og fylde i deres egen garage. Jeg forventer, at de også skal skiftes her i løbet af den næste måneds tid.”
”Da jeg startede for 25 år siden, var de dæk vi opbevarede kun mærket op et stykke kridt, i dag har vi et avanceret lagersystem, der hjælper os med at styre det.”
Dækproducenterne
lukker
Dick De Vries fortsætter: ”Med hensyn til motorcykeldæk, så er den sidste produktionsfabrik lige lukket ned, så nu er der kun de dæk, der er på lagerne hos producenterne tilbage. Personvogns dæk og lastbil dæk forudser jeg dog, at de opretholder produktionen af. Problemet med motorcykelproduktionen er, at det er mindre fabrikker, hvor medarbejderne ikke kan holde afstand til hinanden, så her er de tvunget, til at lukke ned.”
Nyt
dæksporingsapparat
På værkstedet, sammen med Dick, går Peter Gravholt. Han har været ansat i firmaet i mere end 17 år. Han er, for mange, den første man møder, når man bevæger sig ind på værkstedet. ”Vi har netop investeret i en helt ny maskine, til at spore hjulende ind på. Den opmåler helt nøjagtigt alle fejl på hjulene, dem kan vi aflæse på computeren, og herefter justere dem. Det er ”must” i dag, med de avancerede biler der kører på vejene. Der skal ikke meget til, før en lille bitte fejl, giver rystelser igennem hele bilen”. Peter viser på en kundebil, hvordan systemet spændes på bilens fire hjul. Herefter aflæser en stor scanner på væggen de enkelte hjul, og sender svaret til computeren.
Aflyst jubilæum
Og ja, du læste rigtigt længere oppe i teksten I år har Dick 25-års jubilæum i DVI Dækcenter. Han fortæller, han næsten ikke selv kan forstå, hvor hurtig det er gået.
”Jeg kommer oprindelig fra Holland, hvor jeg drev en dækforretning ligesom denne. Her mødte jeg Line, som gjorde, at jeg flyttede til Danmark, blev gift og bosatte mig i Nørager. Sidste år fejrede Line og jeg 30-års bryllupsdag” fortæller Dick glad. Han fortæller, at han har måtte udskyde en planlagt reception i forbindelse med jubilæet. ”Den afholder vi senere, med fadøl, sodavand, grillpølser og solskin” griner han.

Kurt Jensen ses her i en rolig stund foran støberiet, som han driver sammen med sine to brødre, Frank og Frits.

Traditioner og
faste kunder
I Simested, ligger det lokale cementstøberi, der producere fliser, fundablokke og belægnings sten. Simested Cementstøberi afholdte i 2017 deres 90-års jubilæum, og det er derfor et firma med traditioner og en lang række faste kunder. Cementstøberiet blev i sin tid startet af Jens Andersen, der siden lod tøjlerne gå videre til Dorethe og Kaj Jensen. Det er nu deres 3 sønner, der driver firmaet videre. Frank, Kurt og Frits.
”Vi kan ikke mærke nogen nedgang. Folk er tvært imod, begyndt at have travlt i haverne, det kan vi mærke specielt lige nu. Hvordan det ser ud på sigt, bl.a. med nedgang i byggeri og lignende, kan vi selvfølgelig ikke sige noget om endnu” fortæller Kurt Jensen, der sammen med broderen Frank, står for den daglige drift. Frits Jensen, den tredje bror, er til daglig sognepræst i Thy, og er kun hjemme, for at hjælpe til ved specielle lejligheder.
Ingen
leveringsproblemer
For at støbe fliser og belægningssten, kræves der selvfølgelig nogle forskellige produkter. Her har Kurt ikke haft leveringsproblemer, og ud fra samtaler med leverandørerne, ser det heller ikke ud, til at blive et problem. ”Det vigtigste for os er sand og grus fra grusgravene, og her kører folkene for det meste rundt alene, så chancen for, at de lukker ned er ikke så stor” afslutter Kurt Jensen.
Der er flere erhvervsdrivende i Simested. En af byens centrale bygninger er Simested Kro. Her huser John og Lis, der daglig driver den hyggelige landsby kro. ”Vi kan selvfølgelig helt klart mærke nedlukningen” fortæller John. ”Vi må ikke have spisende, og det er jo det, vi lever af.

Kurt Jensen ses her i en rolig stund foran støberiet, som han driver sammen med sine to brødre, Frank og Frits.

Aflyste
konfirmationer
Vi har samtidig fået aflyst over 10 konfirmationer her i huset, og mindst lige så mange ud af huset, det er meget hårde tider for en kro”.
”Et lyspunkt er dog den brede opbakning, der er i øjeblikket til vores ud-af-huset koncept, vi har nogle enkelte menuer, vi laver hver dag, dem bestiller folk over telefonen, kommer så og afhenter dem om aftenen” fortæller Liz og fortsætter: ”Vi har ca. 100 bestillinger om dagen, så det kan godt være et puslespil, at få det til at gå op med afhentningstidspunkterne”. For at forhindre risikoen for smittespredning, får folk et nøjagtigt tidspunkt, de skal hente maden på. ”Det er vigtigt, at folk overholder tiderne, men vi har åbnet op sådan, at der er flere forskellige venteområder.
150 portioner
stegt flæsk
I torsdags havde vi over 150 bestillinger til stegt flæsk”. Imens Nørager Avis’s udsendte er på besøg, ringer telefonen lystigt med take-away ordre til aftenens menuer. John fortæller, at det overhovedet ikke er en varig løsning. ”Vi sælger menuerne billigt, og får ikke det, vi skulle have for hver enkelt ret, men det holder hjulene og folkene i gang, og vi brænder ikke inde med en masse madvarer, som vi senere havde måtte smide ud, når det blev for gammelt”.
Simested Kro til salg
”Det har den været længe” fortæller John ”Vi er ved at være oppe i årene, og sådan et salg kan godt tage lang tid. Vi vil være sikre på at finde det helt rigtige match, og ikke haste et salg igennem. Hellere vente et par år ekstra, og så sælge til den rigtige. Derfor har vi sat det i gang, samtidig med vi kører kroen videre som altid. Vi har slet ikke planlagt at lukke kroen ned eller stoppe. Så vores kunder kan være helt trygge”. John spøger med, at i handlen følger kroens faste kok, så maden ændrer sig heller ikke.

Tømrermester Kasper Andersen har travlt med renoveringsopgaver.

Renoveringsopgaver
i massevis
I Haverslev bor Tømrermester Kasper Andersen. Han har speciale i renovering og har travlt. ”Vi går i både Østrup og i Støvring lige nu.” siger Kasper Andersen, der for 2,5 år siden startede som selvstændig, kun 28 år gammel. Arbejdet med renoveringer har grebet så meget om sig, at han har ansat en ekstra mand til at hjælpe sig. ”Vi har opgaver spredt over det meste af området, og vil måske ovenikøbet mærke en forøgelse af renoveringsopgaverne, nu når folk går hjemme og får gode ideer” fortæller han.

Lars Jensen er netop i gang med at genopføre den 3-længet staldbygning, der nedbrændte sidste Sankt Hans.

Gnist brændte
bygningerne ned
Lars Jensen, der er indehaver af LJ Kloak, er i øjeblikket ved at genopføre sin gård. Sidste år brændte de fleste af tilbygningerne ned, og efterlod ham med bygninger, der enten var brændt helt ned, eller ikke kunne svarer sig at begynde at reparere på. ”Vi har valgt at rive de skadet bygninger ned, og starte helt forfra” fortæller Lars. Det var en gnist fra et Sankt Hans bål, der sidste år pludselig fik fat i halmloftet på staldbygningen.
Ved siden af sin entreprenør forretning, driver han det nedlagte landbrug som et hobbylandbrug. Foran det eksisterende stuehus rejser sig i disse dage en ny, stor 3-længet staldbygning. Byggeriet står tømrerfirmaet Sebastian Fogh for. På pladsen går 2 af hans folk. De er ved at sætte hvide stålplader på som vægge. På taget kommer der antracitgrå stålplader. Hele den 3-længet bygning kommer til at fremstå lyst og moderne, og med de store vinduer i taget, vil bygningerne indvendig være oplyst af solen.
Lars Jensen har selv støbt fundamentet til bygningerne, og tager i det hele taget selv fat, der hvor han kan.
Autoriseret
Kloakmester
LJ Kloak er autoriseret Kloakmester. ”Der bliver i øjeblikket ikke uddannet særlig mange autoriserede kloakmestre” fortæller han. ”Det betyder, at efterspørgslen er stor, især med kloakseparering og dræning af regnvand. Her ligger der store opgaver og venter, og vi bliver færre til at løse dem.”
Det kan især ses på ordrebogen. Entreprenørforretningen har mange projekter i støbeskeen. ”Jeg skal i gang på Hersomsvej i Nørager. Her venter et stort projekt med kloakseparering af, i hver fald, 7 villaer og her kommer nok flere til. Jeg har dog valgt, at rykke projektet lidt tidsmæssigt pga. coronaviruset. Det område jeg skal arbejde i, er nemlig hovedsagelig befolket med ældre borgere, dem vil jeg være ked af at sætte i en eventuel smittefare” afslutter Lars Jensen.

Se forrige uges portræt af handels og erhverv.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024