lørdag, april 20, 2024

”Som naturformidler, har du bare holdt helt fri i tre måneder?”

Corona-krisen kom for mange virksomheder på et meget uheldigt tidspunkt.

For naturformidler Birgitte Wilsted Simonsen, er forårsmånederne en af højsæsonerne for guidende ture i naturen. Det er her naturen viser sig fra sin flotteste side med nyudsprunget bøgeskov, fuglesangen starter og blomster dukker op.
”I næsten 3 måneder har jeg ikke haft en guidet tur i skoven. Jeg har måtte aflyse mellem planlagte 20 og 25 ture og foredrag, så kalenderen blev pludselig meget tom” fortæller Birgitte Wilsted Simonsen. Selv om hun i de sidste uger ikke har haft guidede ture og foredrag, så har der som naturformidler være mange aktiviteter, der skulle klares.
Som en direkte konsekvens af COVID19 nedlukning, hvor mange børn kom til at gå hjemme, så blev der fremstillet godt 30 små film til facebook, hvor der blev vist forskellige kreative aktiviteter. De ting, der skulle laves, var ofte helt eller delvis fremstillet af genbrugsmaterialer. Filmene blev rigtig godt besøgt på facebook, og det blev i alt til over 70.000 visninger
Det er samtidig blevet til mange besøg i skoven, hvor der har skullet findes nye steder og nye ruter for kommende ture. Blandt andet er Skindbjerglund blevet besøgt flere gange. ”Det er et fantastisk naturområde, som der nu er blevet åbnet op til – et meget i beplantningen, et kuperet terræn og nogle flotte udsigter til blandt andet Lindenborg Å, her kommer vi helt sikkert til at gå en række guidede ture” fortæller Birgitte Wilsted Simonsen fra OutdoorHimmerland.
Da restriktionerne i forhold til COVID19 blev lettet en smule i forhold til afstandskravet, så blev så småt opstartet med ture igen. Dette var med et meget begrænset antal deltagere på 8 personer, men når muligheden var der for at komme ud i naturen igen, så skulle den benyttes,
Turene gik især til Skindbjerglund, men der blev også afholdt fossiljagt for børn og en morgenfugletur i Rebild Bakker.
Det er dog også blevet tid til en del tid ved skrivebordet med administrative opgaver, planlægning af ture, udarbejdelsen af en folder om offentlige legepladser i Rold Skov-området, skrivning af artikler og bidrag til en bog. Birgitte Wilsted Simonsen beretter ”En af mine bekendte skrev til mig, at som naturformidler, der havde jeg vel bare gået og kedet mig i tre måneder, men der må jeg så sige, at Rold Skov har så meget at byde på, så jeg er ikke nået til at kede mig endnu”

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler