fredag, april 26, 2024

11 finalister dyster om at være grønnest i Nordjylland Induflex fra Støvring er udpeget for Rebild Kommune

Sara Skovrup, projektleder i Erhvervshus Nordjylland, er d. 9. september med til at overrække prisen til Nordjyllands grønneste virksomhed.

Samtlige 11 kommuner i Nordjylland har nu udpeget de virksomheder, som de lokale erhvervskontorer har sendt videre til finalen i bæredygtighedskonkurrencen Tag Fat i Aalborg d. 9. september.

Det oprindelige felt af deltagervirksomheder i den regionale bæredygtighedskonkurrence Tag Fat bestod af hele 124 virksomheder, hvilket er det højeste antal nogensinde. Nu har samtlige 11 nordjyske kommuner udpeget hver deres finaledeltager, og blandt deltagerne i konkurrencen har der både været virksomheder med stor erfaring ud i den grønne omstilling – og virksomheder, der bogstavelig talt er helt grønne, når det gælder bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Hen over foråret har de 124 tilmeldte virksomheder på Corona-sikker vis skullet overbevise forskellige erhvervsjuryer fra de 11 kommuner om, at netop de skulle videre til finalen. De mange deltagere vidner om, at den grønne omstilling og dagsorden for alvor er ved at vinde indpas i de nordjyske virksomheders praksis- og strategiarbejde.
– Finalen hos Råt & Godt d. 9. september har været flyttet flere gange på grund af Corona, og vi har reduceret antallet af deltagere ved finalearrangementet fra 250 til 160. Vi er ikke desto mindre meget stolte over, at de lokale erhvervskontorer og de forskellige erhvervsjuryer rundt om i Nordjylland nu har udpeget de 11 finalister. Virksomhederne repræsenterer et meget bredt udsnit af erhvervslivet, og det viser, at bæredygtighed og den grønne omstilling er på agendaen over alt i erhvervslivet. Hvis vi med Tag Fat-konkurrencen kan være med til at inspirere endnu flere virksomheder til at hoppe med på den grønne omstilling, har vi været med til at sætte en yderst relevant dagsorden, siger Sara Skovrup, projektleder på Tag Fat, der varetages af Erhvervshus Nordjylland i et tæt samarbejde med de 11 lokale erhvervskontorer, Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark, Region Nordjylland, Dansk Byggeri, Dansk Industri og Aalborg Universitet.
Juryen, der skal vælge vinderen af konkurrencen, består af særdeles kompetente kræfter i form af Christian Nielsen, institutleder ved Department of Business and Management på AAU, Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark, Mette Schmidt, teknik- og miljøchef i Port of Aalborg, Nicolaj Holm, adm. direktør i Aalborg Kongres og Kultur Center og Pernille Møller, teamleder i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling Norddanmark.

De 11 nordjyske finalister, der dyster om førstepladsen hos Råt&Godt i Aalborg d. 9. september, er:

Fra Brønderslev Kommune: Green Instruments
Fra Frederikshavn Kommune: Toil ’N’ Moil
Fra Hjørring Kommune: BJERG Arkitektur
Fra Jammerbugt Kommune: SEP NORD
Fra Læsø Kommune: Læsø Shoppen
Fra Mariagerfjord Kommune: PowerCon
Fra Morsø Kommune: HeavyZleep
Fra Rebild Kommune: Induflex
Fra Thisted Kommune: Convert
Fra Vesthimmerlands Kommune: Leoka
Fra Aalborg Kommune: Komproment Danish Building Design
Tag Fat-konkurrencen er søsat af Erhvervshus Nordjylland for at sætte fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi og for at inspirere virksomheder rundt om i Nordjylland til at fokusere endnu mere på den grønne omstilling.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler