fredag, april 26, 2024

Samarbejde om et borgerligt Rebild

To valgperioder uden en borgerlig borgmester er to for mange. Det er Venstre og Det Konservative Folkeparti enige om i Rebild Kommune.

Derfor har de indgået teknisk valgforbund for at øge muligheden for en borgerlig borgmester efter det kommende kommunalvalg i 2021.
Jeppe Ugilt og Lene Aalestrup er de to borgmesterkandidater for henholdsvis Venstre og Konservative i Rebild, og selvom de begge går efter borgmesterposten, så har de fremfor at modarbejde hinanden valgt at samarbejde, så der ikke spildes borgerlige stemmer til kommunalvalget 2021.
”Siden kommunalvalget i 2009 har Venstre og Konservative ikke haft et valgforbund, men det ændrer vi på nu, og vi byder andre borgerlige partier velkomne til at være med i det politiske samarbejde. Vi ser meget frem til i fællesskab at arbejde sammen om dette borgerlige projekt frem mod valget i 2021,” lyder det fra Lene Aalestrup
”Selvom vi ikke er enige om alting og begge går efter borgmesterposten, så har vi stor respekt for hinanden – og kan se store fordele i et meget tættere samarbejde. I sidste ende er det så borgerne og de andre partier, der efter kommunalvalget er med til at afgøre om en af os får kæden om halsen,” siger Jeppe Ugilt.
Konservative og Venstre ønsker et stærkt bredt samarbejde med partierne hen over midten i et Rebild, hvor politikerne er på forkant med udviklingen rundt om i kommunen. Fokus skal være på helhedstanken, hvor erhvervslivet og borgerne er i centrum med gode langsigtede løsninger, både i fritids-, kultur- og handelslivet, samt i institutioner og skoler. Det er vigtigt, at komme hele vejen rundt, så der skabes en god sammenhængskraft i land og by, samt sikring af infrastrukturen, så borgerne kan bevæge sig sikkert rundt i Rebild.
Lene Aalestrup blev valgt ind i byrådet for Det Konservative Folkeparti i 2005, mens Jeppe Ugilt blev valgt ind for Oplandslisten i 2013 og efter en periode som løsgænger blev medlem af Venstre i februar 2017.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler