lørdag, april 20, 2024

Nye cykler

“Så ta’r vi cyklerne frem…”

Sådan startede en kendt sang i ‘70’erne og hvilket efterår vi går i møde mht. cykling.
Tourens sidste etape blev kørt i slutningen af september. VM i landevejscykling er også overstået, og de resterende Grand Tours følger her senere på efteråret sammen med forårsklassikerne (ja, de er jo blevet udskudt pga. Corona).

Alt dette “cykle-ri” vil vi naturligvis ikke stå tilbage for her på Sortebakkeskolen i Nørager. Derfor kommer vores elever i specialklasserne til at trampe i pedalerne og tilbagelægge de mange veje her i Rebild Syd. Og hvordan har vi så tænkt os at gøre dette i praksis, spørger I nok? Jo, vi har såmænd investeret i nogle cykler og fundet nogle “gamle” cykelhjelme i pedellens kælder, så eleverne går ikke ned på udstyret.

Tanken bag det hele er bevægelse i undervisningen, “Den åbne skole” og muligheden for at give netop denne elevgruppe nogle anderledes læringsaktiviteter, som vi tror på vil gavne dem på livets vej. Vi kan også kalde det dannelse eller livsduelighed, men det vigtigste for os er, at det praktiske element i undervisningen skal fylde endnu mere for vores elever i specialklasserne – og dette kræver noget mobilitet.

Cyklerne har vi købt hos Støvring Cykler under kyndig vejledning af Simon, og vi har gennem hele forløbet mødt stor service og handlevirksomhed, så vi har kun ros til Simon og hans folk i Støvring.
Cykelparken er blevet leveret i ugerne op til efterårsferien, så møder I cyklende elever i dagtimerne i Rebild Syd i de næste mange måneder, så send en kærlig tanke til Støvring Cykler og Sortebakkeskolen – og pas godt på os! For som en anden kendt sang fra ‘70’erne siger; “Jeg er så glad for min cykel!”

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler