Søndagens tekst
På søndag den 21. februar er det første søndag i fasten og evangeliet er fra Matthæusevangeliet kap. 4 vers 1 – 11
Efter sin dåb føres Jesus af Helligånden ud i ørkenen for at møde Djævelen, Satan eller Fristeren, som han også kaldes. Og Fristeren er et godt navn, for fristelsen er hans våben.
Fristeren har magt og kan undertvinge os, men ikke overvinde os, for mennesket er skabt i Guds billede og dermed også et åndeligt væsen. Vi kan derfor ikke overvindes af andre end sig selv, så vi skal fristes til at gå frivilligt med. Uden vor frivillighed er Fristeren magtesløs. Fristeren overvinder os ved at friste os til vi falder for fristelsen, og når det sker, er vi ikke bare undertvunget, men overvundet.
Det gælder både Fristeren og Helligånden, at de ikke kan overvinde os med fysisk magt, og bruger derfor åndelig magt. Helligånden drager os og fører os, mens Fristeren bedrager og forfører os, for det er hjertet, de dybest set kæmper om.
Jesus! Siger Fristeren, du er gennem din dåb trådt indenfor i mit rige, hvor jeg er fyrste, hvor løgnen lever og har det godt, hvor magten er retten, hvor Gud skjuler sin almagt i afmagt, hvor magtmennesket blænder og tilbedes, hvor de rige glimrer, glimter og glitrer, hvor rigdom er visdom og skønhed er indsigt, og det eneste dybt alvorlige er de økonomiske vismænds profetier og prognoser!
”Velkommen fra din Himmelsal til denne verdens tåredal…”, til mit rige og mine mennesker. Hver dag tilbeder de mig – ikke altid i ord, men altid i handling! Og du er kommet for at række dig selv til dem, der har erobret verdensrummet, men ikke rører verdens fattigdom! De har forstanden dertil, men ikke hjertet, for deres hjerte tilhører mig. De har alle ofret deres hjerte på mit alter, magtens alter.
