tirsdag, december 3, 2024

Nøragergård – hovedgården med en naturlig park

 

NØRAGER: Er man ikke lokalkendt i Nørager, så vil man sikkert bare se det som en lille skov, der ligger i den sydlige del af byen, og hvor et skilt henviser til Rebild Kommunes Driftenhed. Men bag træerne gemmer der sig dog en spændende historie – historien om Nøragergård.

Nøragergård er en gammel hovedgård, som omtales første gang i 1404. Selve hovedbygningen er opført i 1608, men blev dog sammen med den ene sidefløj nedrevet igen omkring 1820.

Ifølge historien blev stenene fra Nøragergård brugt til byggeri på en række gårde i området.

Ved en brand i 2005 nedbrændte resten af Nøragergård, men gennem et stort arbejde blev Nøragergård genopført fra 2009 til 2011.

Nøragergård ligger derfor igen i dag flot midt i en lille park/skov på 12 hektar.

Der er ikke tale om en traditionel park med fine bede, pænt klippede træer og brede stier.

Deri mod er der tale om et område, hvor man fra stierne, kan få masser af spændende naturoplevelser.

Mange steder på turen rundt kan man se store løvtræer, der har stået i parken i mange år. Flere steder er træerne i forfald, og et utal af huller i træerne viser, at der er skat en masse levemuligheder for spætter og mejser.

På turen rundt på stierne i parken skal man også lige give sig tid til at nyde de broer, der findes over den gamle voldgrav. I dag er der fortsat lidt vand i bunden af voldgraven, som giver et indtryk af tidligere tider.

Tæt på bygningen kan man finde den såkaldte ”Durupsten”. Værd opmærksom på, at stenen står rimelig tæt på bygningen, så den bør betragtes lidt på afstand. Man skal huske på, at man færdes i et privatområde, ed hvad det indebære af hensyn.

Durupstenen er fra tidsperioden 970-1020, og er en granitsten på 78 cm. højde, 73 cm. bredde og med en dybde på 31 cm.

Den blev fundet som grundsten under restraurering af Durup Kirke i 1885. Den blev desværre delt i flere stykker, og det er kun venstre side af toppen, som i dag findes.

Inskriptionen på stenen er skrevet på olddansk og lyder i en simpel oversættelse noget i retningen af ”N.N. rejste denne sten efter Toke hans broder/fader”.

Er du i Nørager, så brug en time på at gå en tur ved Nøragergård, og nyde denne spændende slotspark.

En af broene over voldgraven.
Birgitte i det store hule træ bag Nøragergård.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler