Det er snart ved at være tid for efterårsskoven. Den friske grønne farve på bladene er ikke mere så frisk. Fuglesangen er næsten forsvundet, og på nogle dage får skoven den helt specielle klare efterårsduft.

Det er også nu, at der er god lejlighed til at se nærmere på nogle af de mange svampe, der står i skovbunden. At der er mange svampe skal tages bogstaveligt, da man regner med, at der findes omkring 1,5 millioner svampe i verden, hvor af mellem 6.000 og 8.000 (alt efter hvilke kilde man benytter) arter findes i Danmark.

En del af disse svampe er så små, at det kan være vanskeligt for ikke kendere at finde dem – endsige få dem artsbestemt sikkert. Svampene findes i mange størrelser og udformninger. Det er dog kun cirka 100 svampe, som er spiselige, og vel omkring 50 af disse spisesvampe, der har en reel værdi for svampesamlere.

Ud over de gode spisesvampe kan man dog også finde svampe, der er giftige. Påvirkningen af kroppen kan variere fra mindre alvorlige, men forbigående, symptomer. Der er dog også enkelte svampe, der kan være livstruende at spise.

De fem mest giftige svampe er Grøn fluesvamp, Hvid fluesvamp, Randbæltet hjelmhat, Puklet giftslørhat og Almindelig stenmorkel.

Som ved mange andre svampe, så er navnene flotte og lidt anderledes.

Det er kun en del af svampen vi, som gæster i skoven, kommer til at se. Man kan sige, at den synlige del af svampen er tilsvarende et æble på et æbletræ.

Svampen har nemlig også et stort net af lange tynde tråde, som løber nede i jorden, inde i træer og andre steder, hvor svampen kan skaffe vand og føde.

Svampe har en stor betydning for nedbrydning af organisk stof i jorden. Det kan være alt fra plantedele til et dødt dyr. Svampene er derfor en vigtig del af naturens kredsløb med at få nedbrudt restmaterialer.

Stinksvampen – også tidligere brugt som håndcreme blandt skovarbejdere.
Rød fluesvamp i skovbunden.
Husk altid at kigge dine svampe godt igennem.

Svampe kaldes i øvrigt også for paddehatte. Dette specielle navn kommer fra gamle dage, hvor man troede, at frøer og tudser (altså padder) sad i læ for regn under svampen. Det var derfor naturligt, at navnet paddehat opstod.

DEL