søndag, oktober 13, 2024

Kunstudstilling i Kig Ind

– bliver skudt i gang med en fernisering søndag eftermiddag den 24. oktober. 

NØRAGER: På denne udstilling kan man glæde sig til at se og opleve hele tre udstillere, hvor to billedkunstnere på bedste vis vil supplere hinanden i en farverig og smuk billedudstilling. 

Derudover kan man også byde velkommen og glæde sig til et ”hav af nisser” og meget andet julehalløj fra Vesterhawsnisserne.

Billedkunstner Lilli-Ann Thomsen, HobroMaleri af Lilli-Ann Thomsen.

Lilli-Ann er uddannet ingeniør og har en Masteruddannelse i lærerprocesser. Hun er lektor ved Professionsskolen ved UCN. Hun har altid tegnet, og som voksen er hun også blevet optaget af at male, først med olie, sidenhen akryl og akvarel.

At male er nu blevet en vigtig del af Lilli-Anns hverdag, og det er ikke et spørgsmål om at male, men hvornår hun skal male. Inspirationen kommer fra naturen, i lys og skygge – kontraster – dybde og farver. Hun holder især meget af ekspressive naturbilleder,  hvor hun leger med farver og udtrykker sig ved brug af den varme palet.  Som kontrast til det ekspressive, fordyber hun sig desuden også med portrætternes små detaljer.

Billedkunstner Mie Frederiksen, Valsgård

Maleri af Mie Frederiksen.Mie arbejder som IT-projektleder ved Aalborg Forsyning. Hun har malet og tegnet i mange år, og for at udvikle metoder og teknikker, tager hun ofte på inspirations kurser og aftenskole. Hun arbejder primært med akrylmaling, men olie og akvarel maling kan også bruges.

Inspirationen henter Mie gerne i naturen eller i billeder som hun ser. I male processen lader hun billedet udvikle sig hen ad vejen. Ser hvad der fungerer godt og hermed lysten til at male videre på billedet, til målet er nået. For Mie, er det at male en vej til have det sjovt og at hygge sig, – samt at kunne få sig en slapper i en ellers travl hverdag.

Vesterhawsnisserne.

Vesterhawsnisserne, Mette og Tommy Hvidberg Hagen, Kaas
Vesterhawsnisserne er helt igennem et håndlavet produkt af de fineste genbrugsvarer, herunder drivtømmer håndplukket fra ”venstre” kyst (Vesterhavet), samt pels fra f.eks. gotlandske, islandske og Leicester får, samt diverse gamle genbrugspelse fra mere eksotiske dyr så som ræv, ulv, vaskebjørn, mår mv.

Samtlige kroppe og huer er hjemmestrikkede af lækker uld fra Norge, Island og Peru. Træ-delen bliver produceret og håndpudset af ”Snitte-Per” aka Tommy, hvor strikkedelen samt udvælgelse af det bedste stykke pels til skægget, bliver udført af Mette, til den endelige færdige nisse.

Herudover laver Tommy en del drivtømmer skulpturer.

Udstillingen kan ses i perioden fra 24. oktober til 9. januar 2022.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler

Nørager Avis uge 39 2024

Vellykkede sommerkoncerter

Nørager Avis uge 38 2024