Det dukker op hver eneste år, når det bliver lidt koldt, og der samtidig er fugt i luften. Samtidig så kan det findes rigtig mange steder i skoven.

Dette spændende naturmysterie giver hvert år anledning til henvendelser for hvad er det, der sker med siden, at der på nogle træer og grene kan stå med nogle snehvide istråde på flere centimeter.

Det oftest benyttede navn for dette fænomen er ”Nisseskæg”, men navne som ”Hår-is” eller ”Engelhår-is” bruges også.

Fænomenet har været kendt i mange år, og helt tilbage til 1918 blev ”Nisseskæg” beskrevet af en tysk videnskabsmand.

Ud over at der skal være fugt i vejret, og at temperaturen skal være omkring frysepunktet, så er det vigtigt, at der i skoven findes døde grene.

Her skulle det især være bøgegrene, der er velegnede for nisseskæg, men også på andre løvtræer som løvtræer som eg og hassel og avnbøg finder man ofte ”Nisseskæg”. Derimod finder man ikke ”Nisseskæg” på nåletræer.

 Hvordan opstår dette naturfænomen så og hvad er det egentlig?

Grundlæggende skal svampen med det latinske navn  Exidiopsis effusa” findes. På dansk er navnet dog så flot som ”Smuk Bævrehinde”, og kan ses som blege hvide skorper på træet. Svampen er ellers hovedsagelig inde i træet.

Svampen nedbryder det døde træ, og herved dannes blandt andet kuldioxid, vand og garvestoffer. Kuldioxiden presser vandet ud af træets porer, og i stedet for at fryse normalt, så få nogle af restprodukterne fra træets nedbrydning vandet til at krystallisere. Herved dannes de lange tynde istråde, der er helt ned til 0,002 mm tykke.

Ved en temperatur omkring frysepunktet kan ”Nisseskæg” være på grenen i længere tid, men forsvinder hurtigt, hvis det bliver tøvejr.

Frosten når den sætter sig i landskabet – Rebild Kirkevej.

I en vinterskov, der kan være uden det store liv, er ”Nisseskæg” altid sjov for især børn at finde – for tænk det kunne jo være en nisse som gemte sig inde i træet.

DEL