fredag, marts 29, 2024

Søndagens tekst

På søndag den 20. februar er det seksagesimasøndag og evangeliet er fra Markusevangeliet kap. 4 vers 26-32.

På søndag skal vi lytte til to små lignelser d.v.s. to små ordbilleder af Guds rige og vilje i verden. Små og korte er de, men alligevel store nok til at rumme det største, Guds ord. De er jævne at lytte til, for lignelserne får dybde ikke fra deres dybsindighed, men fra at være billeder på Guds dybder, Guds rige og vilje, billeder af Guds Himmerige. 

Jorden skal gødes og graves, og der skal ryddes og slides og måske forgæves, men væksten er Guds alene. På samme måde er det med Guds rige og vilje, Guds kærlighedsrige på jorden, at det vokser af sig selv, væksten er Guds alene. 

Vi skal så ordet, forkynde det for alverden, men væksten er Guds alene. ”Gik alle konger frem på rad i deres magt og vælde de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde”. Vi skal vande med vor lovsang, gøde med vor bøn, grave og rydde plads med gode gerninger, og derefter med tryghed og glæde lægge væksten i Guds hånd. 

Jesus siger, at det er sådan, for at disciplene, der ejer iverens gave, ikke skal bære på forivrethedens byrde og for at travlhed ikke skal slå over i fortravlethed, så vi forsømmer vor opgave for at nå, hvad Gud alene kan sørge for. Vi skal skønne på ordet ikke forskønne det. Vi skal ikke rykke planten op for at se til roden, og ikke granske hjerter og nyrer på hinanden. 

Nogle ord falder med vægt, mens andre vejres hen for vinden. Ord i sig selv har ingen vægt også selv om de først slippes løs, når de er målt og vejet på en guldvægt. Alle ord låner deres vægt fra den person, der står bag. 

Ordene selv er lette som frø, men er de sagt af den rette, som vil stå inde for dem, så vil der vokse en håndgribelig virkelighed op af dem. Når vi sår evangeliet ud i verden, vil Gud selv stå bag ordene og låne dem sin vægt. 

Af Svend Schultz-Hansen

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler