Søndag den 3. april er det Maria bebudelsesdag og evangeliet er fra Lukas-evangeliet kap. 1 vers 46-55.

Af Svend Schultz-Hansen
Bruger vi juleevangeliets ord, så gælder det om Maria bebudelsesdag, at ”Ordet blev kød og tog bolig iblandt os”. Med sit ord, der skaber, hvad det nævner, fletter Gud sit liv ind i Marias moderliv og lægger sig ind i menneskeslægtens fælles liv, så liv og død skifter plads i vor skæbne.

I sin almagt gjorde Gud sig til den mindste og eet med de mindste, så de mindste kunne blive eet med den største. Universets hvælv og krumning er for lille til at rumme dets Skaber, men af kærlighed lagde han sig under mavens hvælving, krummede sig sammen i Marias krop og gjorde den til sin katedral.

Maria er billede på kirken, som er stedet, hvor vi siger ja til Guds kærlighed. Mange kirker over hele jorden har derfor fået navn efter Maria. Vi møder også Marias navn i den tro vi døbes på: ”født af jomfru Maria”. 

Når du bekender troen på Gud Fader, bekender du troen på, at Gud er kærlighed og dermed troen på, at Gud er levende, at Gud er livets liv, sangenes sang, bevægelsen i al forandring, væksten i det voksende, ømheden i omsorgen og flammen i følelsen! 

Opfinderen af regnemaskinen Blaise Pascal sagde engang: ”Hvis mennesket ser Gud, men ikke sin elendighed, bliver det hovmodigt, og hvis det ser sin elendighed men ikke Gud, bliver det fortvivlet”. Maria kunne ikke finde frem ad tankens vej, men så lærte hun os takkens vej. 

Maria står ved indgangen til Jesu liv, ligesom Pilatus står ved udgangen. Det hørte til i den gamle kirkes tid og i langt den længste tid, vi har haft en kirke, at når disse ord lød i trosbekendelsen ”født af jomfru Maria”, faldt alle på knæ. 

Endelig smelter Bibelens to store kvindeskikkelser sammen Eva og Maria. De gør det i billedet af det faldne menneske i Evas skikkelse og i det troende menneske i Marias skikkelse, der sagde: ”Se, jeg er Herrens tjenerinde, mig ske efter dit ord”. Da  jomfru Maria kom blev Eva blev til ave – Maria.