På søndag den 15. maj er det 4. søndag efter påske og evangeliet er fra Johannesevangeliet kap. 8 vers 28 til 36.
Jesus sagde til dem: ”Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den jeg er…”. Når Jesus er ophøjet dvs. hængt højt op på et kors og afstødt fra jorden som et fremmedlegeme: ”Da skal I forstå, at jeg er den jeg er”.
Da de hængte Jesus op på et kors, var målet hans dybeste fornedrelse. En korsfæstelse er ikke bare en henrettelse, men den foretrækkes, fordi den samtidig tager al ære fra et menneske. Når æren er fjernet, så betyder det, at hele hans liv er slettet ud, også den del der ligger bag vanæren. Og det betyder, at det ikke længere er muligt for nogen i erindringen at opsøge hans liv.
Prøvede en og anden alligevel ville korset komme i vejen, og fornedrelsen fylde det hele. Den, der korsfæstes, slettes ikke alene fra de levendes tal, men fordrives også fra mindet. Der bliver ikke andet at fæste sig ved end den skam, der overgik ham til sidst.
I skal forstå: ”At jeg er den jeg er”. Ordene ”Jeg er” er Guds navn. Gud er den, som er. Gud er den, som har væren, den som har tilværelsen i sig, livet selv, den dybeste medfølelse, det levende lys.
Eller som maleren Van Gogh skriver det et sted: ”Jesus er det lys, som var til før solen og stjernerne, lyset i et menneskes ansigt, eller lyset i en hyldebusk, der blomstrer. Jeg vil male den vished om en kommende verden, der udstråler fra hans person…”
Og Van Gogh maler Gethsemane have. ”Himlen er brandgul med et ildskær af rødt og gult, træerne minder om flammer, der slår ud fra jordens indre, som om en gammel verden er ved at gå under, og en ny er ved at blive til”.
Van Gogh vil male det himmelske lys, som udgår fra korset, så vi kan se sandheden, se os selv med Guds øjne, se at vi er lige så kostbare for ham, som vi er værdiløse for hinanden, når kærligheden mangler.
