fredag, marts 29, 2024

Løvspringstur til det midtjyske

NØRAGER: Med en næsten fyldt bus drog Nørager Pensionistforening på tur til det midtjyske, hvor det første besøg var Bindeballe Købmandsgaard. 

Det er en købmandsgård, som er holdt i gammel stil fra før selvbetjeningens indtog for mere end 60 år siden. Ud over butikken er der indrettet et museum med inventar og produkter fra ”gammel tid”, så man hørte bemærkningen: ”Det kan jeg huske fra min barndom!”.

Turen gik derefter forbi Blue Horse Stutteri, som er ejet af Lego-familien, til Ravning Bro. 

Det var Danmarks længste bro frem til indvielsen af den gamle Lillebæltsbro. Den strakte sig tværs over Vejle Ådal med en længde på 760 meter og er et af vikingetidens største anlægsarbejder. 

Det er et imponerende bygningsværk fra omkring år 1000, og man kan se, at datidens ingeniører kunne deres kram. Stolperne, som bar de 760 meter brodæk, er placeret med så stor nøjagtighed, at de ingen steder afviger mere end 5 cm fra en perfekt ret linje.

Ravning Bro er et imponerende bygningsværk.
Kø-tilbud i den gamle købmandshandel.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler