Søndag den 12. juni er det trinitatis søndag og evangeliet er fra Matthæusevangeliet kap. 28 vers 16 til 20.
Af Svend Schultz-Hansen
”Mig er givet al magt i himlen og på jorden”. Med de ord begynder Jesus sin udsendelsestale til disciplene.
”Al magt”? Sidder den ikke et andet sted? Kom Napoleon ikke sandheden nærmere, da han sagde:” Forsynet, jo det kender jeg godt – forsynet er den magt, som holder med dem, er har de fleste bajonetter”. Eller Stalin, da han under sidste krig spurgte: ”Paven – hvor mange divisioner har han?”
”Al magt” ligger den ikke i pengene, der styrer alting og tumler rundt med os? Ligger den ikke i de stores ord, i de iskolde små ord, i angsten for morgendagen eller i tilfældighedernes spil med mennesker som indsats?
Hvad kræver mest magt: At dræbe 10000 mennesker med en atombombe eller føde et velskabt barn til verden? At dræbe er ikke magt, det er afmagt, men at føde et barn til verden er virkelig magt. Djævelen klæder sig i pomp og pragt, og viser det som sin magt, men det er afmagt, som det er i afmagt, at man slår sit barn.
Magt, virkelig magt, er ikke bare rå vold, men det modsatte. Det er at ofre sig for at andet menneske, eller som Jesus gjorde det at lade sig ofre for alle. Det er almagt.
Jesu magt er skabermagt. Han giver enhver, som beder magt til at udholde det, der ikke kan ændres, og magt til at ændre fortidens skygger til fremtidens lys. Og så er der magt i hans ord: ”Frygt ikke!” og i ordene: ”Dine synder er dig forladt”.
”Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”.
Med de ord slutter Jesus sin udsendelsestale til disciplene. ”Alle dage”, og alle dage er ikke bare de dage, der hegnes af datoerne for vor fødsel og vor død, men alle dage indtil verdens, indtil vejens, indtil dagens, tunnellens, tidens ende.
Til mennesker, hvis bekymring det er, at de altid uhjælpeligt bliver ved med at være de samme, siger Jesus. Også jeg er den samme, uforanderligt den samme – alle dine dage.
