fredag, december 6, 2024

Søndagens tekst

På søndag den 31. juli er det 7. søndag efter trinitatis og evangeliet er fra Matthæusevangeliet kap. 10 vers 24 til 31.

Af Svend Schultz-Hansen
Evangeliet er fortællingen om en lykkelig begivenhed, om mødet mellem en landsbypige og universets Gud: ”Himlen sig til jorden bukked, dengang du blev støvets søn”. 

Gud blev menneske og gav sig selv som gave. Julemorgen i en krybbe, påskemorgen som den opstandne og pinsemorgen som den nærværende: ”Nær som sit ord i allen stund er han vort hjerte og vor mund drot over tiden og rummet”.

Frygt og bekymringer er lidt som en tikkende bombe, at står du for længe med dem i hænderne bliver du revet med i tilintetgørelsen. Kast dem derfor over på Gud, mod ham kan de intet gøre, de tilintetgøres. 

Det koster ikke noget at få livet, men det koster at leve. Det koster ikke noget at modtage kærlighed, men det koster at holde den fast og række den videre. 

Nu skulle man tro, at den største gave altid vil blive modtaget med en største glæde, men nej. Nogle får julelys i øjnene, andre får mord i øjnene, når evangeliet forkyndes. Men det ændrer intet ved, at livet her og nu og til evig tid er Guds gave gennem fostervand og dåbsvand, og det rækkes os, for at vi kan række det videre.

Jesus taler om og forbereder sine disciple på modstanden, idet han tre gange siger til os: ”Frygt ikke!” Frygten har vi fælles, og frygten tager lange skridt, og det man frygter, tror man let. Frygten er en trofast rejsekammerat, der kun sjældent lader os alene. 

Vi sammenligner os med hinanden hele tiden og frygter ikke at kunne bestå i hinandens øjne.  Tidligere var der større gudsfrygt og mindre menneskefrygt, men da gudsfrygten blev jaget ud, flyttede menneskefrygten ind. Du er nu kun det du er, ikke i Guds, men i andres øjne. Sammenligningens djævel hersker uindskrænket.

I et skrift fra vikingetiden, der hedder Kongespejlet siges det om gudsfrygt”… Gud skal dog ikke frygtes som en uven, ikke med trældomsfrygt, men snarere med kærlighedsfrygt”.

Frygt ikke siger Jesus, for det største ocean er kun en vandpyt i min Faders hånd.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler