På mit kontor har jeg et bord, hvor der efterhånden ligger en del kastestænger. Der er fra flere forskellige arter af hjorte, men der er dog flest fra kronhjort og dådyr.
Kastestængerne har jeg fået foræret, så jeg har noget at vise frem, når jeg har guidede ture eller fortæller børn om skovens dyr.
At kunne vise den kraftige kastestang på over 3,5 kg fra en kronhjort eller en skovlformet kastestang fra en dåhjort giver en helt anden forståelse af dyrene og det spændende ved deres gevirer.
En gang om årets kaster hjortene deres gevir – eller mere korrekt beskrevet, så løsner geviret sig nede ved hjortens hoved, hvorefter geviret tabes.
Hvert gevir består af to adskilte stænger, så en hjort vil således have to kastestænger, der tabes.
Det tabte gevir vil blive erstattet af et nyt og større gevir efter nogle måneder.
Mens geviret vokser er det dækket af en blød fløjlsagtig hud (basten), men det nye gevir er klar til, der skal kæmpes om hunnerne. Hos de danske hjorte er det kun hannen, der har gevir.
Kronhjort, dådyr og sikahjort kaster alle deres gevir i løbet af vinter og de tidligste forårsmåneder, mens vores mest almindeligt (og mindste) hjort rådyret kaster sit gevir om efteråret.
Når hjortene kaster geviret, så lander det i skovbunden, hvor det i løbet af kort tid vil blive spist af blandt andet mus.
En del mennesker gæster skoven i håbet om at finde en flot kastestang at tage med hjem.
Søgen efter kastestænger kan desværre have negativ påvirkning for hjortene, der kan blive skræmt op fra deres skjul eller forstyrret i deres fødesøgning.
I en privat skov er det som udgangspunkt ikke tilladt at tage kastestangen med hjem, da denne tilhører den pågældende ejer af skoven.
I statsskov kan man deri imod indsamle til privat brug – det gælder dog ikke i dyrehaver. (www.naturstyrelsen.dk)
Det er således forbudt at indsamle kastestænger til andet end privat brug. Man må ikke indsamle kastestænger og videresælge dem eller bruge dem i eksempelvis dekorationer, som man så sælger.
Finder man en kastestang i en privat skov, så må man lade den ligge, indtil man eventuelt har fået lov af skov-ejeren til at tage den med sig. Ellers så må man glæde sig over, at kastestangen kommer til at indgå som en del af naturen igen.
På mine ture i Rold Skov møder jeg ofte rådyr og kronhjorte. Dådyr møder jeg også, men det er dog ikke så hyppigt.
Disse møder med skovens hjorte sker oftest på ture, hvor jeg sidder stille i kanten af en af skovens lysninger. At opleve hjorte lige så stille gå og fødesøge er en af de oplevelser, jeg sætter størst pris på i skoven.
