REBILD: Flere og flere elever i specialtilbud udfordrer Rebild Kommunes økonomi. Men foreningen Skole og Forældre Rebild vil udfordre regnearksbesparelserne med at gentænke hvordan vi driver vores folkeskole.
Af: Jacob Søndergaard, lokaljournalist
Sådan lød det indledningsvis fra Rasmus Krogh Madsen, formand for den lokale Rebild-afdeling af landsforeningen Skole og Forældre, idet han indledte det møde, som foreningen i den forløbne uge havde indbudt til på Kulturstationen i Skørping, med omkring 100 deltagere, hvoraf flertallet var fagpersoner inden for undervisning. Også en række medlemmer af Rebild Kommunes byråd var mødt.
Mødets hovedperson var Katrine Tranum Thomsen, psykolog og tidligere PPR-medarbejder ved Århus Kommune; nu selvstændig konsulent og rådgiver indenfor psykiatri. Katrine Tranum Thomsen gav mødedeltagerne en grundig gennemgang af begrebet NEST – en amerikansk model, der er grundlagt ud fra ordet NEST, der betyder »rede«, hvor der er plads til flere forskellige børn, og hvor der i ordningen er tilknyttet en 2-lærer ordning.
I sin indledning kom Rasmus Krogh Madsen ind på nogle af årsagerne til, at Rebild Kommune er udfordret på økonomi og særligt likviditet – og hvordan det øver indflydelse på drift af folkeskoler og skolernes undervisning.
Kagen er for lille
Rebild Kommune har succes på mange parametre, og det smitter tydeligt af på kommunens økonomi. Der skal udrulles masser af velfærd, og samtidig med en markant tilflytning af unge familier, øges også antallet af ældre, der ligesom de yngste også kræver offentlig service.
Rasmus Krogh Madsen udtrykte det lige ud: »Kagen er for lille« – ment med, at de fleste kommuner er udfordret på, at flere og flere skoleelever får stillet en diagnose og kommer i specialklasse, der i forhold til almindelige elever er markant dyrere – op til faktor 10.
I kraft af, at langt de fleste kommuner oplever denne situation, sagde Rasmus Krogh Madsen, at der må flere penge fra staten for at medvirke til, at undervisningen og trivslen i landets folkeskoler ikke forringes.
Rebild Kommune er billigst
Målt på udgiften pr. elev blandt landets skoler, så er Rebild Kommune billigst – og vil man spare på dette; ja, så forbliver kommunen sikkert den billigste. Men når antallet af børn i specialtilbud så fortsat stiger – ja, så spiser man snart den besparelse op. – Derfor må man tage anderledes fat og finde nye løsninger, var ordene fra Rasmus Krogh Madsen, inden han overlod ordet til Katrine Tranum Thomsen.
NEST-klasser som økonomisk og pædagogisk mellemform
– Kan vi opløse skellet mellem specialområdet og almenområdet i landets skoler, spurgte foredragsholderen til en start – og hun svarede sig selv med, at en vej at gå er NEST modellen, der tilgodeser børnene med mere ro til den enkelte og bedre adgang til voksne i undervisningen. Modellen er ensartet for alle børn, uanset kompetencer og uanset om der er tale om undervisning i specialklasse eller ej. Det endelige svar gives dog ikke, for det er mere komplekst end som så, sagde Katrine Tranum Thomsen, og hun understregede, at evt. indførelse af NEST undervisning ikke er en lykkekur, der sparer penge nu og her, men at det vil tage flere år at implementere den, og der ikke nu og her kan spares penge. Men på den lange bane kan man få et bedre resultat af indsatsen ved undervisning, er hendes konklusion.
Byrådsmedlemmer vil lytte
Flere tilhørere ønskede at høre de fremmødte byrådsmedlemmer om deres meninger i forhold til skolernes situation og kommunens økonomiske situation. Byrådsmedlem Jeanette Sagan (kons.) sagde, at hun var kommet til mødet for at lytte – og høre om de fremlagte ideer, og om der kan være løsningsmuligheder blandt de fremlagte ideer, for vi har brug for al den viden, der et at hente, sagde hun.
Byrådsmedlem Peter Hansen (S). – Vi har fattet alvoren af situationen omkring kommunens økonomi, og det er fristende at forsøge at gå nye veje, erkendte kan, idet »vi er virkelig pressede på økonomien, og det er ikke nogen sjov oplevelse at arbejde med dette års budgetlægning«, sluttede han.
