søndag, juni 16, 2024

Ned ad Memory Lane på Nørager Friplejehjem

Nørager Friplejehjem har netop haft lejlighed til at præsentere en udstilling ”Nørager 1892-1923” over for udstillingens sponsorer, og udstillingen vil fremover være tilgængelig, ikke blot for plejehjemmets beboere og deres pårørende, men også for gæster udefra.

Ildsjælenes og den gamle kommunes mange resultater
– Udstillingen er en fortælling om, hvordan Nørager er en by, der er skabt og fortsat udvikles af initiativrige borgere, fortæller friplejehjemmets forstander, Dorthe Melgaard, og fortsætter: – Og med friplejehjemmets baggrund som et af ildsjælenes mange resultater, synes jeg, at det vil være naturligt for os at give plads for en sådan udstilling.

Udstillingen er skabt af en af byens ildsjæle, Søren Christensen, der om baggrunden for sit initiativ siger: – Vi har i Nørager en række fantastiske ildsjæle, hvis indsats har været helt afgørende for, at Nørager i dag er den by, som vi kender. Og det synes jeg er værd at markere.

Oprindeligt skulle udstillingen være placeret i ” Storkereden”, som er friplejehjemmets aktivitetsområde. Men udstillingen blev lidt for omfattende, og er derfor nu placeret i en af hjemmets gange, så flest mulige kan få glæde af at se tilbage på, hvordan Nørager gennem tiden har udviklet sig, fortæller Dorthe Melgaard.

Der er plancher om Nøragers tilblivelse, Sortebakkeskolen, opkøb af jord til byudvikling, Sortebakkehallerne, Kultur- og Medborgerhuset KIG-IND, Nørager Brugsforening, Nørager Friplejehjem, Nørager Sundhedshus og Nørager Bypark.

Nøragergaard blev til Nørager
Det hele startede i 1892, da ejeren af Nøragergaard fik udvirket, at den kommende jernbane i 1893 fik et forløb meget tæt forbi hans gods. Han påbegyndte udstykning af byggegrunde på dele af sine jorder, der indtil da havde været frodige landbrugsområder.

Da byen havde nået en vis størrelse, besluttede initiativrige lokalpolitikere fra de to kommuner, Rørbæk-Grynderup-Stenild og Thisted-Binderup-Durup for at opføre en helt ny skole på grænsen mellem de to kommuner. Denne skole skulle senere vise sig at blive afgørende for, at Nørager by blev kommunecenter i den nystiftede Nørager Kommune, hvilket gav vækst til byen.

Og en senere borgmester så nødvendigheden af, at det blev fundet plads til en videre udvikling, og han mestrede at indgå en aftale med Nøragergaards ejer om, at kommunen købte alle godsets jorder med undtagelse af parken omkring hovedbygningen. Uden disse jorder havde Nørager aldrig fået mulighed for at skabe plads til ret mange boliger og da slet ikke til virksomheder, som siden er blevet til.

Lægehuset genopstod
Et andet af de projekter, som frivillige ildsjæle står bag, er byens sundhedshus. Og sammen med friplejehjemmet er næppe tvivl om, at de to ting har haft en afgørende betydning for, at det lykkedes folkene bag sundhedshuset at få to læger tilknyttet Nørager Lægehus. Det er et projekt, som krævet en stor indsats fra ejerne af sundhedshuset. Og som en kunde hos den lokale købmand i Nørager udtalte kort efter meddelelsen om, at Nørager fik to læger, nok var en af de vigtigste ting, der er sket i byens historie.

Kopi af plancherne kan købes på friplejehjemmet, og beløbet går videre til hjemmets støtteforening. 

/ JS

Et udsnit af plancherne.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler