Der er heldigvis mange mennesker rundt omkring i Danmark, der stadig tør banke på deres nabos dør. Ikke bare for at låne sukker, men af nysgerrighed og for at lære dem ved siden af at kende – også selvom personen, der åbner, kommer fra et andet land eller har et efternavn, de ikke kan udtale.
Det er fortællinger fra weekenden 12-14 august på Borremose Erhvervsefterskole vidner om. Skolen har i tre intense dage dannet rammer om en unik oplevelse for 30 syrere og danskere, der kom for at tage del i Globally Connecteds seminar om brobygning mellem danskere og nydanskere. Var man med på seminaret, ville man have lært, hvordan der i Danmarks kroge er mange, der gør en ihærdig indsats for at integrere sig med hinanden. I weekenden deltog blandt andet to unge mænd, der er naboer til hinanden i Bjerringbro. Den ene syrer, den anden dansker. Ingen af dem havde snakket med hinanden før Mejd bankede på hos Andreas for at spørge, om han ville med på et seminar om brobygning. Det ville Andreas godt og et par dage efter kørte de to sammen til Borremose Erhvervsefterskole for mødtes med resten af gruppen. Her var kvinder og mænd, der havde taget turen fra Holte, København, Tyskland, Lolland, Hobro, Holland, Nørager og Samsø – alle med ønsket om at dele deres kultur og lære om andres. Gruppens yngste deltager var 11 år og har boet i Danmark i 3 måneder, mens den ældste var 68 og er født i Danmark. Alle deltog i dagenes workshops og gik i dialog om alt fra kultur, køn, ligestilling og konflikthåndtering til mere personlige snakke om familieliv og drømme for fremtiden. Samtalerne gik løs i tålmodigt tempo med oversættelse til dansk og arabisk og gav for eksempel bud på, hvad der er vigtigst for integrationen i Danmark. Mens nogen mente, at sproget er vigtigst og nøglen til alt det andet, mente andre, at jobbet var indgangen, fordi det gav oplevelsen af at bidrage og være en aktiv spiller i samfundet. En ung mand nævnte at det at andre bød ham velkommen i Danmark, var afgørende for hans motivation til alt andet. Pointen er, helt banalt, at det altsammen er vigtigt, men at det kan kun lade sig gøre, når nogen tør banke på og andre tør række ud. Som Jacob Holdt, der også deltog, pludselig udbrød: ”Det er jo umuligt at integrere sig med en flok stumme spøgelser”. Det mærker en af weekendens unge syriske kvinder, der bor på Lolland. Hun går på sprogskole, har boet knap to år i Danmark og vil meget gerne i kontakt med danskere. Alligevel kender hun ikke én eneste dansker i sit lokalområde. På samme måde fortalte en syrisk familie, der var flygtet fra Damaskus og fundet nyt hjem i Nørager, at de ønsker sig en dansk kontaktfamilie, så de bedre kan lære sproget og ikke kun snakke om grammatik, men også om livets mere interessante spørgsmål.
At mødes på denne måde kan være med til at give hinanden oplevelser vi aldrig får, hvis ikke vi mødes med hinanden og blander os i hinandens liv. Som syriske Ola fra Hobro sagde ”Jeg fik det ud af weekenden, at alle har kærlighed til andre mennesker, men når man har været bange, kan man ikke altid forstå eller acceptere andre” Hendes ønske efter dagene på Borremose er: ” Jeg håber at alle, som danskere eller nydanskere, arbejder mere sammen, fordi vi er alle mennesker”