Søndag den 20. december er 4. søndag i advent og søndagens evangelium står i Johannes-evange¬liet 3,25-36.
På søndag er det 4. søndag i advent og vi skal tænde det 4. og sidste lys i adventskransen. Det er stadig advent og ved gudstjenesterne i folkekirken skal vi på søndag høre om Johannes Døber, der som voksen bragte et stort og stærkt vidnesbyrd om Jesus og hans betydning. Det er godt at få dette vidnesbyrd med her ved indledningen til fejringen af Jesu fødsel i julen. Det minder os nemlig om, at det ikke er et hvilket som helst barns fødsel, vi fejrer. Det er Guds søn. Og Johannes’ syn på Jesus er klart: Han taler Guds ord, og Gud har lagt alt i hans hånd, og den der tror på Jesus, har evigt liv.
4. søndag i advent er somme tider blevet kaldt for ”glædens adventssøndag”. Det var Johannes Døbers store glæde, at Jesus var kommet, og han glædede sig over, at Jesus nu fik al den opmærksomhed, som han ellers selv havde fået.
”Bliver vi færdige til jul og kan vi få en god jul?” Sådan kan vi tænke i disse dage. Lad os lade denne glædens adventssøndag minde os om, at rigtig færdige til jul bliver vi først, når vi som Johannes Døber glæder os over Jesu komme og lader denne glæde smitte af på vore forventninger til julen. Her kan vi lade et vers i en ny sang hjælpe os – nemlig sangen, der vandt DRs konkurrence om Danmarks nye julesang. Sangen hedder ”Hvad er det, der gør jul til noget særligt” – og tredje vers er rigtig fint her i optakten til julen:
”Er stjernen bare pynt som træets kerter,
og har du flettet ægte julehjerter?
Har Gud mon tændt sit lys i dig og mig,
og har du ladet stjernen vise vej?
Ja, julens stjerne lyser, når jeg ser,
det barn i krybben er så meget mer.”
God søndag og glædelig advent!
Herluf Christensen
