torsdag, december 5, 2024

LOF Mariagerfjord/Rebild klar med forårsprogram 2016

Jan Vestergaard, Skoleleder LOF Mariagerfjord/Rebild
Jan Vestergaard, Skoleleder LOF Mariagerfjord/Rebild

Søren Dahl fra Café Hack, Lotte Heise, Lene Hansson, Per Larsen, Lola Jensen og Kristian Lilholt er blot nogle af de navne man finder i programmet for LOF her i foråret, og når man supplerende kan vælge mellem 125 kursustilbud i de 2 kommuner vi dækker, må der være lidt for enhver smag, siger skoleleder Jan Vestergaard.

Som sædvanlig er sundheds tilbud i høj kurs og udgør ca. 60% af vort udbud. Alle vore sundhedstilbud er med uddannede og kompetente undervisere, og vi ser os selv både som et fritidstilbud, men i høj grad også som et relevant tilbud til borgere der vil forebygge, samt dem der er afsluttet i de rehabiliterings tilbud det offentlige tilbyder. Hjertemotion er et godt eksempel som bekræfter værdien af tilbud både før og efter hjertesygdom, og p.t. udbyder vi, i samarbejde med Hjerteforeningerne, 12 holdtilbud i de 2 kommuner.

Samarbejde har altid været et nøgleord for LOF, og et nyt så dagens lys i efteråret 2015, hvor Fyrkats Venner henvendte sig med ønske om samarbejde på udbud af Vikinge relaterede kurser. Det blev til smede, bue og garvekursus som hurtigt var overtegnet, og i 2016 vil man nu finde ikke mindre end 12 tilbud som alle har den ekstra dimmension, at de fysisk gennemføres på Vikingecenter Fyrkat i Hobro.

Et andet spændende samarbejde finder man i Støvring og sammen med Stubhuset og Kræftens Bekæmpelse. 4 formiddage i 4 måneder med foredrag, hvor man kan købe hele pakken eller vælge de enkelte. Vi byder på Regan Vest, Stefan Rasmussen, Per Larsen og Kristian Lilholdt, og byder også på kaffe og kage til dem, der vil have en formiddagsoplevelse i foråret.
Alle borgere er vant til at modtage det trykte sæsonprogram i postkassen i august måned, hvor efterårets tilbud er klar. Og der har ikke været tradition for et trykt husstandsomdelt forårsprogram.
Mange går væk fra det trykte medie, men LOF går mod strømmen med udgivelsen af et trykt forårsprogram, lyder det fra en tilfreds Skoleleder. Og nu må vi se om det i praksis giver en positiv effekt på tilmeldingerne, således at det fremadrettet bliver tradition med 2 årlige programmer i postkassen. Da vi tester om det har værdi, vil omdelingen omfatte Støvring, Nørager, Hobro og Hadsund, men det kan også findes på bibliotekerne i de 2 kommuner, og supplerende hertil vil man altid have muligheden, at ringe til mig på 2447 9969 og bede om at få tilsendt, hvis man ønsker dette, slutter Jan Vestergaard.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler