fredag, april 26, 2024

Masser af nyheder til ModelHobby messe i Aars

Er du til legetøj, modeltog og fjernstyrede biler. Så har Messecenter Vesthimmerland et godt tilbud til dig.

Der afholdes stor ModelHobby messe i Messecenter Vesthimmerland i weekenden d. 9. -10. februar 2019.
Messen bliver i år endnu større end den var sidste år, af nyheder kan nævnes arbejdende stande, hvor publikum kan se modelbyggere, der bygger små lastbiler, militærkøretøjer og andre nye modeller.

Også stande med 3D printere, CNC fræsere og lignende vil være på messen. Modelbyggerne kan på disse 3D printere få en præcis kopi af deres drømme model.
Traditionen tro afholder Messecenter Vesthimmerland modelHobby messe i weekenden d. 9. 10. februar. Vi forventer op imod 4.000 besøgende på messen. Fortæller Marianne Poulsen der er vicedirektør for messer og udstillinger og fortsætter: Det er 6. gang vi arrangerer messen og i år er der flere nyheder på programmet.

Der vil være nok at se på for de besøgende, især indenfor lastbiler, tog og arbejdende stande er der kommet mere til.
Og netop arbejdende stande er noget af det der altid har godt fat i publikum, i år vil man kunne se arbejdende stande med plastbyggesæt i de fleste kategorier, lige fra militær køretøjer til lastbiler, stande som bygger modellerne op fra bunden af, og ikke mindst vil der være CNC og manuel fræsere, drejebænke, og 3D printer i funktion som noget af det mere avancerede udstyr der tages i brug, for at de ivrige modelbyggere kan fremtrylle lige netop den model, de går og drømmer om.
I efteråret blev arrangør Sonny L. Nielsen kontaktet og tilbudt at få overdraget en modellastbilmesse, til dette blev der takket ja, og det har gjort at der er endnu mere at se på for dem, der er vilde med lastbiler.

En af de store publikumsmagneter har siden det kom med været bassinet med fjernstyrede både, og det har fået mere plads i år og der er tilmeldt et par spændende nyheder her også.
Vi er egentlig lidt unikke lyder det fra Sonny L. Nielsen.

De fleste modelhobbymesser er 90-95% tog, men hos os er det lidt anderledes. Vi forsøger at ramme så bredt som muligt indenfor modelhobby, og det er uden tvivl vores største styrke. F.eks. er en væsentlig del af vores messe landbrugsmodeller og landskabsudstillinger.
Ligeledes har vi også udstillere med dukker, påklædningsdukker og håndbyggede møbler til dukkehuse, hvilket man ikke ser på andre messer.

Jeg tænker bredden er en væsentlig grund til at vi igen i år må melde mere end fuldt hus på udstiller siden.
Blandt publikum ser vi rigtig mange børnefamilier. Det tror vi i høj grad skyldes den bredde, som vi har på messen – der er jo noget for de fleste – fortsætter Sonny L. Nielsen.

Allerede før jul kunne vi mærke interessen fra publikum på bl.a. facebook, hvor flere spurgte til udstiller listen, men den annonceres først på vores facebookside i denne uge, og jeg er sikker på der nok skal være et par gode overraskelser, og jeg kan da her afsløre at en af Danmarks bedste forhandlere af samlerlegetøj Jacob Remien fra Sorø er på listen, han er landskendt for især hans sortiment af Tekno biler i flot stand.
Der kan garanteres masser af inspiration til de besøgende, og rig mulighed for at få købe noget til samlingen ved en af de mange salgsstande, for både nybegyndere og erfarne, slutter Sonny L. Nielsen.

Related Articles

- Advertisement -spot_img

Seneste artikler